-
Business-overblik: Harald Nyborg åbner helt ny type lavprisbutik
Source: BDK Finans / 28 Oct 2024 23:19:55 America/Los_Angeles
Godmorgen og velkommen til tirsdag morgens hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Danske selskaber gør op med skræmmebillede om udskældte klimakrav Advokatpartner scorede kassen på eget pantebrev Milliarder spiser hver eneste dag mad lavet med Novonesis' hemmelige ingredienser – nu kommer biologiens tidsalder Udsigt til rabat på dyreste boliglån Men vi begynder ude i butikkerne. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Harald Nyborg åbner helt ny type lavprisbutik Discountkæden Harald Nyborg åbner en helt ny type lavprisbutik i Danmark. Den første Hi Five-butik slår fredag dørene op i Kalundborg, skriver B.T. Her vil store butikker tilbyde kunderne produkter og varer til hjem, fest, hobby, husholdning, leg, kosmetik, accessories, tøj og andet på ét og samme sted. Harald Nyborg kalder det selv for »en sammensmeltning af detailkoncepter som Poundstretcher i England, Rusta, ÖöB og Dollarstore i Sverige, Normal, Jysk, Søstrene Grene og Harald Nyborg«. Inden nytår vil Hi Five også åbne i Slagelse, og Erling Daell, der er bestyrelsesformand for Harald Nyborg-koncernen, går efter at åbne »så mange butikker som muligt«. Alle bliver på samme størrelse som Harald Nyborgs egne butikker. Hi Fives administrerende direktør bliver Bent Holm, der har været direktør for Dollarstore i Sverige. Det skriver andre medier om 1. Danske selskaber gør op med skræmmebillede om udskældte klimakrav De udskældte EU-krav om grøn rapportering, som fra årsskiftet også vil gælde danske virksomheder, rummer en kæmpe gevinst. Det fastslår 20 store danske virksomheder i en ny analyse, skriver Finans. »Jeg synes, det er et skræmmebillede, der er blevet malet op,« siger Lene Bjørn Serpa, chef for bæredygtighed i A.P. Møller - Mærsk. »Det er, som om man ikke anerkender, at det kan gavne de strategiske beslutninger, når virksomhederne får solide oplysninger om deres egen forretning,« siger Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivets Tænketank. Erhvervsstyrelsen forventer, at den nye rapportering vil koste danske virksomheder 10,8 milliarder kroner. 2. Advokatpartner scorede kassen på eget pantebrev Advokathuset DLA Piper stod bag en tvangsauktion på en ejendom i Charlottenlund, hvor partner Henrik Kring Schmidt samtidig var kreditor på et af de store pantebreve på samme auktion. Det skriver Børsen. Samtidig var renter og gebyrer på advokatens pantebrev beregnet på et helt urimeligt grundlag, mener direktør Jan Caspersen fra Administrations- & Finansieringsselskabet ApS, der rådgiver kunder ved truende tvangsauktioner. Han har klaget til Advokatnævnet. DLA-ledelsen siger, at partneren har handlet på egen hånd ved udstedelse af pantebrevet, Professor emeritus Lennart Lynge Andersen fra CBS betegner det som »usædvanligt«. 3. Udsigt til rabat på dyreste boliglån 18.000 boligejere har udsigt til en pæn renterabat på Danmarks dyreste boliglån fra 1. januar. Lige nu betaler de 3,85 procent i rente på deres F-kort-lån, halvandet procentpoint mere end renten på de populæreste flekslån. Nu forventes et rentefald på omkring et procentpoint fra nytår, skriver Finans. Det er fortsat højere end de nuværende F3- og F5-lån. F-kort-lånet får ny rente hvert halve år og går under navne som FlexKort hos Realkredit Danmark og Kort Rente hos Nordea Kredit. Det skriver vi om 1. Milliarder spiser hver eneste dag mad lavet med Novonesis' hemmelige ingredienser – nu kommer biologiens tidsalder Vi befinder os i biologiens tidsalder, hvor alle råvarer og al mad i princippet kan fremstilles ved hjælp af planter tilsat enzymer og bakterier fra den Novo-ejede ingrediensvirksomhed Novonesis. Berlingske går på jagt efter fremtidens fødevarer. Læs historien her. 2. Novo Nordisk Fonden i dobbeltrolle – tjener milliarder på fedmemedicin og er storleverandør til fødevareindustrien Novo Nordisk Fonden tjener ikke kun milliarder på vægttabs- og diabetesmedicin ved at eje Novo Nordisk. Fonden ejer også en af verdens største leverandører af ingredienser til den globale fødevareindustri, som får skylden for, at stadig flere mennesker bliver for tykke. Eksperter kalder det et etisk dilemma, men er uenige om løsningen. Læs historien her. Det bør du også læse Alle de nye elbiler er i byen: Her er de virkelig gode og de virkelig dårlige Byen har haft besøg af alle de nye elbiler. Læs om godt og skidt fra bilverdenen – samt de øvrige privatøkonomiske temaer fra Berlingske Business. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser mandag: Dow Jones: +0,65 procent S&P 500: +0,27 procent Nasdaq: +0,26 procent Asien – indeks tirsdag kl. 7.10: Japan Nikkei: +0,66 procent Hongkong Hang Seng: +0,45 procent Kina CSI Shanghai: -0,91 procent Tak, fordi du læste med, og rigtig god tirsdag! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-harald-nyborg-aabner-helt-ny-type-lavprisbutik